Operations and technicians

(Senior) Asset Manager

Forestil dig en fremtid, hvor du har en central rolle i at drive performance, risikostyring og omkostninger for vores kraftvarmeværker

I denne rolle vil du få ansvaret for Studstrupværket ved Aarhus. Du vil, sammen med de værksansvarlige, analysere og vurdere værkernes performance, omkostninger og risikoprofil. Derudover vil du i samarbejde med kolleger flere steder i organisationen arbejde på at finde løsninger, som vil forbedre performance af assets.

 

Velkommen til Portfolio Management & Planning
Du bliver del af teamet Asset Management Operations, hvor du sammen med dine kolleger har overblikket over vores kraftvarmeværker. Vi er et team på otte mennesker, som er fordelt på flere lokationer i Danmark. I vores team er der højt til loftet, masser af god energi og gode muligheder for udvikling.

 

I jobbet vil du:

  • have overblikket over omkostninger, risici, og performance
  • være budgetansvarlig for OPEX og reinvesteringer
  • understøtte beslutningsprocessen for nye investeringer, som sikrer den højeste værdi set over hele levetiden
  • drive risk-, cost- og performancemøder med værksledelsen og asset reviews, der sætter strategien for værket.

 

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en kandidat som fx ingeniør, cand.merc., cand.polit. eller lignende, eller har en bachelor og relevant erfaring
  • har kommerciel og finansiel indsigt, herunder en forståelse af livscyklusomkostningsmodeller og erfaring med at understøtte vigtige forretningsbeslutninger
  • kan kommunikere på flere niveauer i organisationen
  • trives i en tværorganisatorisk rolle, hvor samarbejde er afgørende i en dagligdag med mange beslutninger
  • har interesse for asset management og ligeledes interesse for både den tekniske og finansielle del af driften.

 

Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.

 

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab, og som global leder står vi i spidsen af klimakampen. Hos os vil du være med til at skabe og drive de ændringer, der kan lede til en grøn fremtid indenfor energi. Du vil styrke dit talent i en hurtigt voksende branche, hvor du vil have mulighed for at lære og udvikle dig gennem udfordrende opgaver og i samarbejde med førende eksperter. Her vil du arbejde i et behageligt arbejdsmiljø baseret på tillid, respekt og samarbejde.

 

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den [[applicationDeadline]], da vi løbende indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Du er velkommen til at kontakte [[vpOfStaffingName]], [[contactPersonTitle]], på [[vpOfStaffingPhone]] eller Maria Tonell, Lead Asset Manager, på (Denmark +45) 99555732  mandag til fredag fra 08:00-16:00, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Hvis du ønsker at anmode om justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsmønstre eller vurderings- eller interviewprocessen, tager vi med glæde en snak om alternative arrangementer.

 

Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside.